Faste deltagere i mediepanikkerne

De faste deltagere i mediepanikkerne lader umiddelbart til at være journalister, forældre, politikere og andre "etikere", der gerne vil sætte spørgsmålstegn ved alle de saftige problemstillinger, der kan udledes af Arto. Der er kraftige holdningsmodpoler i mange af disse, og folk lader simpelthen ikke til at kunne blive enige om noget.

På den ene side har vi de bekymrede eventuelt overbeskyttende forældre som frygter det værste. På den anden side har vi de urokkelige tillidsforkæmpere, der bringer saftige slippery slope argumenter mod yderligere kontrol på Arto og nettet generelt.

Hvad medierne siger om Arto.dk

Af omdiskuterede temaer i artikler der behandler Arto.dk kan nævnes pædofili, sex, ensomhed, misbrug og afhængighed.

I medierne behandles mulige årsager til unges storforbrug af Arto. Blandt andet benytter mange unge sig af siden, fordi de føler sig ensomme og behøver en eller anden form for kontakt og bekræftelse. På Arto er der rum og tid til at tænke over, hvad man skal skrive til den anden og ikke den fjerneste grund til rent fysisk at opføre sig på nogen bestemt måde eller efter nogen bestemt kode, idet man jo blot sidder bag skærmen hvor intet andet end det, man skriver, offentliggøres. Herved kan man således i ro og mag sidde og hente bekræftelse og pleje sociale netværk, mens det umiddelbart for vedrørendes familie og nærmeste kan virke som om at han/hun isolerer sig mere og mere.

Et andet, måske mere positivt, syn på Arto er at ovenstående blot er det moderne, og ikke nødvendigvis ringere, svar på unges måde at kommunikere med hinanden på. For idag er det muligt for dem at kommunikere med langt flere på een gang, blandt andet over Arto (hvor de kan chatte flere ad gangen), på mobiltelefonen, pr. SMS samt via online-spil, facebook, myspace, you name it. Der er uhyggeligt mange muligheder for kontakt idag, og samfundet skal efter dette syn blot vænne sig til det og lære at acceptere, og måske siden hen respektere, at unge ikke længere har et lige så stort behov for kontakt IRL som førhen.

Pædofili er endnu en yderst fremtrædende ting, der tages op i medierne, når det gælder Arto. Den typiske holdning lader til at være at der skal være mere kontrol med Arto, eksempelvis mener nogle at Arto bør kræve oplyst personnummer, når folk opretter profiler på arto. Således vil man ikke kunne skjule sin alder, og børn vil ikke tro at det er jævnaldrende, de snakker med, når det rent faktisk er en midaldrende mand, der ønsker mere end blot chats med "offeret". Modsat mener andre, at der skal være mere tillid til mennesker, og at en sådan kontrol på nettet blot ville føre til generel mistillid, og at "mere vil have mere", forstået på den måde at mænd til sidst ville skulle have føres i snor, hvis de ville uden for en dør. En sådan slippery slope er selvfølgelig irrationel, men det er typisk et sådant argument for kontrollen, jeg finder i medierne. Dette kan desuden sidestilles med den generelle mistillid til mandlige pædagoger, fordi der har været sager med pædofiles overgreb på børn på daginstitutioner.

Misbrug af Arto nævnes også i mediern. Mange unge kan finde på at "hænge hinanden ud" på Arto, eksempelvis at lægge pinlige billeder ind af deres klassekammerater eller mobbeofre på deres profil. Her går mange ind for tanken om muligheden for at anmelde de pågældende unges profiler.

Fordom om Arto

Jeg har længe haft indtrykket af at Arto er et mødested på nettet for børn og unge under 15, og det tror jeg hovedsageligt stadig jeg har. Der har været flere sager oppe i medierne om pædofile mænd, der har misbrugt dette forum ved at udgive sig for at være på alder med de børn, de opsøger og i sidste ende prøver at få et møde (in real life) på tale med dem.

Iagtagelser

Jeg har indtil dags dato så godt som dagligt diskret observeret mobiltelefonerende. Uden at nævne navne, vil jeg komme ind på registrerede mønstre og vaner i det følgende. Jeg benævner de enkelte mobiltelefonerende A, B og C

A har det med at opbevare sin telefon liggende fremme på spisebordet. Således mener han, at videst muligt undgår såkaldt "afhængighed" af sin mobiltelefon, idet han ikke konstant, "som mange andre, tjekker og bærer sin telefon på sig". Når As mobiltelefon ringer, haster han til den, tager den op til øret og siger (hvis nummeret er ham ukendt) med neutral stemme: "Det er A". Herefter fortsætter A samtalen, typisk siddende og dybt koncentreret med øjnene fikseret på et bestemt punkt i rummet. Ofte bruger han diverse kropssprog og fagter, som var samtalepartneren fysisk til stede. Kender han derimod nummeret agerer A langt mere afslappet og undlader at sige: "Det er A", men siger derimod eksempelvis blot: "Hej mor", eller: "Hej Per". Herefter fortsætter samtalen, typisk uden kropssprog og gerne stående. A sender næsten aldrig SMS-beskeder

B tenderer at bære sin telefon på sig hele tiden. Herved kan hun hurtigt komme til den og bruger den også hyppigt som alarm, såvel som ur og kalender. Hun indrømmer gerne at hun er "dybt afhængig" af sin mobiltelefon. Når folk ringer til B, tager hun det ganske afslappet og siger altid blot: "Hejsa", uanset om hun kender vedkommende eller ej. Herefter fortsætter samtalen uden kropssprog og med lettere flakkende øjne. Hun multitasker gerne under samtalen. For eksempel kan hun fint tale i mobil, lave mad og se TV, på samme tid. B sender i gennemsnit 30 SMS-beskeder om dagen.

C har som regel kun mobiltelefonen på sig, når han er på farten. Ofte slukker han sin mobiltelefon. Eksempelvis når han laver lektier, mediterer, sover, spiser eller har besøg. Derfor skal man være heldig overhovedet at træffe C på mobiltelefonen. Når C endelig modtager et opkald, er det klart at han ønsker at afslutte samtalen hurtigst muligt. C sender aldrig SMS-beskeder med mindre han ser sig nødsaget til at besvare en modtaget SMS-besked.

Personligt er min mobiltelefon p.t. i uorden og derfor til reparation. Jeg savner den ikke, men nyder derimod at få lidt "fri" fra den. Folk kontakter mig i stedet fysisk eller via e-mail eller "snail mail".

Korte SMS-tekstbeskeder skaber nærvær

I denne artikel beskrives hvad forskere via stikprøveundersøgelser har fundet frem til i forbindelse med mobiltelefoni. Det viser sig, at mobiltelefonen gør os trygge, mens vi samtidig befinder os i en anden verden. SMSer gør det muligt at kommunikere og holde langdistancerelationer ved lige uden at det koster en herregård.

Ej blot til lyst

I artiklen Sam...ta...le? Ej blot til lyst beskrives muligheden for at tale gratis i mobiltelefon mod at blive afbrudt af reklamer under opkaldet i de femten minutter om dagen (uden for arbejdstiden) det lader sig gøre. Dette har skabt furore, idet det så at sige respektløst strider imod samtalens mulighed. Reklamerne søger at få børn til at plage deres forældre om den vare, der reklameres for, og muligheden for gratis telefoni appelerer selvfølgelig ligeledes til familier uden alt for mange ressourcer. Artiklen søger at belyse vigtigheden i at bevare integriteten og samtalens rum, og at dette langt fra er muligt ved konstante afbrydelser af reklamer for materielle genstande.

SMSer ødelægger ikke sproget

I artiklen beskrives det engelske sprogs stærke indflydelse på det danske, især på nettet. Dog skinner det danske stadig stærkt igennem. Eksempelvis glosen "bjørnetjeneste", der før betød en tjeneste, der gjorde mere skade end gavn, kan nu også betyde en kæmpe tjeneste. SMS-sprog har også stille og roligt integreret sig i det danske sprog. Tegn og forkortelser udveksles flittigt blandt unge, der hurtigt og let kan dele deres tanker og oplevelser med hinanden via SMS. Der leges generelt lige så flittigt med sproget på diverse sider på nettet, hvor der ligger lister med eksempelvis palindromer (ord der staves ens forfra og bagfra) og Berlingske Tidendes netavis omskrevet til slang.

Simultane dialoger

Carsten Jessen beskriver i sin artikel hvordan unges brug af mobiltelefon er ganske misforstået af den typiske voksen, idet sidstnævnte ofte forbinder mobiltelefoner som en af skyldnerne, når det gælder unges umiddelbare isolation fra det egentlige fællesskab. Han mener, at unge idag bruger mobiltelefoner til at indgå i flere relationer på een gang, for eksempel såvel fysisk tilstedeværelse i klassen som tekstmæssig tilstedeværelse i andre kredse. SMSer benyttes flittigt af den unge for at holde sig ajour og vedligeholde sociale relationer i flere kredse på een gang. Dette er umiddelbart noget af en udfordring for uddannelsessystemet idet skoler helst ser at elever optræder nærværende over for såvel medstuderende som lærere.

Takt og Tone

I Emma Gads tekst vedrørende telefonering behandles blandt andet forholdet mellem den telefonerende og den besøgende samt illumineres vigtigheden i at sætte den besøgende i første række, idet den besøgende er den egentligt nærværende som af denne grund ikke bør forsømmes til fordel for ham/hende, med hvem der telefoneres. Ligeledes kan telefonens virkes upålidelighed benyttes som undskyldning for at samtalen kan afsluttes, hvilket fremgår af følgende:

"Naar Den, man taler med, er bogstaveligt talt uafrystelig, kan man ved med smaa Mellemrum at trykke let paa Gaflen, momentvis afbryde Strømmen. Man siger saa: "Er De der endnu? Hallo! Apparatet er nok i Uorden! Naa, ja, vi var jo for Resten færdige. Farvel og paa Gensyn"."

Første indlæg

Hej alle! Referat af tekster plus indlæg vedrørende folks mobilvaner kommer snart.