Iagtagelser

Jeg har indtil dags dato så godt som dagligt diskret observeret mobiltelefonerende. Uden at nævne navne, vil jeg komme ind på registrerede mønstre og vaner i det følgende. Jeg benævner de enkelte mobiltelefonerende A, B og C

A har det med at opbevare sin telefon liggende fremme på spisebordet. Således mener han, at videst muligt undgår såkaldt "afhængighed" af sin mobiltelefon, idet han ikke konstant, "som mange andre, tjekker og bærer sin telefon på sig". Når As mobiltelefon ringer, haster han til den, tager den op til øret og siger (hvis nummeret er ham ukendt) med neutral stemme: "Det er A". Herefter fortsætter A samtalen, typisk siddende og dybt koncentreret med øjnene fikseret på et bestemt punkt i rummet. Ofte bruger han diverse kropssprog og fagter, som var samtalepartneren fysisk til stede. Kender han derimod nummeret agerer A langt mere afslappet og undlader at sige: "Det er A", men siger derimod eksempelvis blot: "Hej mor", eller: "Hej Per". Herefter fortsætter samtalen, typisk uden kropssprog og gerne stående. A sender næsten aldrig SMS-beskeder

B tenderer at bære sin telefon på sig hele tiden. Herved kan hun hurtigt komme til den og bruger den også hyppigt som alarm, såvel som ur og kalender. Hun indrømmer gerne at hun er "dybt afhængig" af sin mobiltelefon. Når folk ringer til B, tager hun det ganske afslappet og siger altid blot: "Hejsa", uanset om hun kender vedkommende eller ej. Herefter fortsætter samtalen uden kropssprog og med lettere flakkende øjne. Hun multitasker gerne under samtalen. For eksempel kan hun fint tale i mobil, lave mad og se TV, på samme tid. B sender i gennemsnit 30 SMS-beskeder om dagen.

C har som regel kun mobiltelefonen på sig, når han er på farten. Ofte slukker han sin mobiltelefon. Eksempelvis når han laver lektier, mediterer, sover, spiser eller har besøg. Derfor skal man være heldig overhovedet at træffe C på mobiltelefonen. Når C endelig modtager et opkald, er det klart at han ønsker at afslutte samtalen hurtigst muligt. C sender aldrig SMS-beskeder med mindre han ser sig nødsaget til at besvare en modtaget SMS-besked.

Personligt er min mobiltelefon p.t. i uorden og derfor til reparation. Jeg savner den ikke, men nyder derimod at få lidt "fri" fra den. Folk kontakter mig i stedet fysisk eller via e-mail eller "snail mail".